Om Udeva

Hvordan oplever sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og social- og sundhedsassistentelever den kliniske del af deres uddannelse?
Det spørgsmål har Region Hovedstaden og uddannelsesinstitutionerne i regionen indgået et samarbejde om at få svar på. Siden foråret 2011 har sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever derfor løbende evalueret den kliniske del af deres uddannelse i Region Hovedstaden. Fra foråret 2014 omfatter evalueringen ligeledes studerende, der læser til bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, klinisk diætist og radiograf.

Hvordan undersøgelsen gennemføres
Evalueringen kaldes UDEVA (UDdannelsesEVAluering) og gennemføres med brug af elektroniske spørgeskemaer, som de studerende besvarer ved afslutningen af deres kliniske uddannelsesforløb. Se spørgeskemaerne.

UDEVA gennemføres af Center for HR i Region Hovedstaden. Center for HR i Region Hovedstaden har udviklet spørgeskemaerne til de enkelte uddannelser i tæt dialog med repræsentanter fra de kliniske undervisningssteder, uddannelsesinstitutionerne og de studerende.

Læs mere
Læs mere om formålet med UDEVA og udviklingen af konceptet og se svarene på ofte stillede spørgsmål under FAQ.